Danske Kræftforskningsdage

Kære alle

 

Den 29. og 30. august 2024 afholder DCCC og DMCG.dk igen Danske Kræftforskningsdage, landets største tværfaglige konference på kræftområdet, som samler både forskere, klinikere, patienter og beslutningstagere. Vi vil igen i år sætte fokus på aktuel kræftforskning.

Derfor inviterer vi forskere og klinikere fra alle områder og discipliner til at indsende abstracts.

 

Call for abstracts er åben nu og deadline for indsendelse er den 17. april 2024. Call er vedhæftet.

 

Sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset' på hovedscenen:
I denne session får syv yngre forskere mulighed for at præsentere deres forskning på scenen.
Efter fristen for indsendelse af abstracts vil en tværfaglig bedømmelseskomité udvælge de syv abstracts.

 

Postersession med posterwalk:
I år vender vi stærkt tilbage med en fysisk postersession med dedikeret tid i programmet.
Til postersessionen vil der være posterwalks, hvor alle får lejlighed til at præsentere deres poster og svare på spørgsmål fra publikum.

 

Call for abstracts kan ses på både dansk og engelsk og må distribueres frit til relevante afdelinger / kollegaer, der er involveret i forskning på hele kræftområdet (eks. tidlig opsporing, diagnostik, behandling og opsporing) – på den måde er du med til at skabe fundamentet for den nationale vidensdeling, som er et af hovedformålene med Danske Kræftforskningsdage.